"De kom med isen" - om stenene på Skagens strande

 

Stenene på Skagens strande er bragt hertil under istiden. 

 

Ingen kan færdes på Skagens strande uden at bemærke de smukt afrundede strandsten. Alle er de bragt hertil med isen fra norske og svenske fjelde. Den eneste undtagelse er de flintknolde, som er dannet i løbet af kridttiden. En af de både almindelige og karakteristiske sten på Skagens strande er Rhompeporfyren. Det er en lava bjergart, som kun findes i Oslo området. Andre sten kan fortælle om en rejse med isen fra så fjerne steder som Ålandsøerne i Finske Bugt og fra vulkanske områder i Dalerne.

I udstillingen finder man en vejledning i, hvordan man bestemmer sten og ledeblokke. Endvidere fortæller udstillingen om, hvordan Skagen Odde dukkede frem af havet efter istiden, om Grenens dannelse og sandflugtens betydning for området.

Museets naturcenter kan tilbyde kurser i "Bestemmelse af strandsten og ledeblokke" og i sæsonen arrangeres naturvandringer med emnet "Strandens sten" - Se aktiviteter
Du kan også købe vores 60-siders bog om strandsten og ledeblokke, som hjælper dig med at identificere strandens sten.

 

Åbningstider

Andre udstillinger på Naturhistorisk Museum Skagen